Alt det musikken kan

- Musik til de vigtigste dage i livet -

Som pianist & guitarist til bryllupper og fødselsdage gennem mange år har jeg fokuseret på at skabe et repertoire med smukke melodier. Mit mål er at skabe en stemningsfuld baggrund til festen, som nydes af alle gæsterne.

"Alt det musikken kan"

Vi snakker sammen om repertoire, og er der særlige ønsker til musikken, gør jeg alt hvad jeg kan for at efterkomme dem. Op til festen koordinerer jeg med toastmasteren omkring indslag og alt det praktiske.

Ønskes der dans til festen, har jeg i mange år sørget for dansemusik, så festen kan fortsætte, når middagen er ovre.

Ønsker du mere info om dansemusikken, kig da under Dj til dans

Specielt om sommeren er det stemningsfuldt med reception inden middagen. Her kan jeg levere musik enten alene eller med duo/trio/kvartet.

Læs mere under Musik til reception

IMG_1269.jpg
  • Facebook

Følg Alt det musikken kan på Facebook. Her ligger jeg billeder af arrangementer og nyheder ud.

Vanvittig dygtig

Vanvittig dygtig, alsidig musiker(!) med god fornemmelse for sit publikum. Sød og behagelig at være sammen med, godt forberedt og til at stole på. 

Suverænt den bedste del af vores bryllup.

Marianne Nonneman

Jeg kan kun give Bertil min varmeste anbefaling - han var den bedste DJ, som vi nogensinde har haft til en fest. 

Wave

Om mig 

Mit navn er Bertil Lundqvist. 

Jeg er uddannet på Københavns Universitet i Musikvidenskab og Retorik. 

Siden starten af 2000 har jeg optrådt til bryllupper, fødselsdage, konfirmationer, guld & sølvbrylluper, firmafester, byfester og mange andre festlige lejligheder. 

Jeg gør meget ud af, at I og jeres gæster får den absolut bedste aften og gør alt for at opfylde jeres ønsker til festen. 

Konfirmation, Greve 2020

Til Sofias konfirmation i sommeren 2020 havde hun lyst til at optræde for sine gæster. Vi mødtes nogle dage før konfirmationen og øvede to sange, så hun både kunne synge, imens hendes gæster fik drinks og om aftenen, hvor hun meget professionelt sang den smukke sang:

 

Verden i farver

Allehelgensaften, Ishøj kirke 2020

Grundet Coronasituationen skulle alle kirkelige arrangementer afholdes udenfor. Her spillede jeg til en meget stemningsfuld allehelgensgudstjeneste. 

1. søndag i advent i Ishøj kirke 2020

Udendørs gudstjeneste 1. søndag i advent. Der dukkede mange op, og der blev hentet ekstra stole. Børnene sang med på de fine sange og varmede sig med æbleskiver og alkoholfri gløgg.

Silke Bolm Duo, Hornbæk 

Under Coronakrisen i 2020 kunne man kun optræde ganske få steder. Silke Bolm og jeg var heldige at have nogle skønne aftener i sommermånederne på restaurant Strandpavillonen i Hornbæk. Vi optrådte ni aftener og oplevede at musikken skabte en fantastisk stemning i den smukke by. Vi spillede vores første arrangement sammen på Strandpavillonen i 2018, så det var dejligt at vende tilbage og have så mange gode sommeraftener. 

Når gæsterne optræder 

Af de mere spøjse indslag jeg har været med til, er to gæster der ønskede, at jeg akkompagnerede dem, mens de spillede Kai Normann Andersens Musens sang på to medbragte save. Da jeg blev spurgt, troede jeg, at de ville synge sangen og satte to mikrofoner op. Det blev der dog ikke brug for, da der var masser af lyd i savene. 

Postgaarden på Bakken 

Jeg har optrådt mange skønne steder i årenes løb. Blandt andet flere gange på restaurant Postgaarden som ligger i Korsbæk på Bakken. Her spillede jeg, da de lige var åbnet, og flere af skuespillerne fra serien Matador kom og var med til festen. Det føltes meget fint at spille den smukke melodi Matador på Postgaarden.  

Vielse i haven 

Det er altid en stor glæde at optræde til et bryllup. Under Coronakrisen optrådte jeg til flere udendørs vielser. 

Jeg spillede, mens gæsterne ankom og til sangene under selve vielsen. Haven var i flere niveauer, og for at være sikker på at alle kunne høre præsten, havde jeg placeret højtalere rundt omkring for at sikre, at ingen gik glip af hans tale. 

Børnene er med

Er der børn med til festen, oplever jeg, at de tit synes det er spændende at få lov at være med til at styre musikken. 

Jeg spillede til et bryllup på Glostrup Park Hotel, hvor en dreng meget gerne ville prøve at skifte numre og stå bag mikserpulten. Det fik han naturligvis lov til. 

 

Dagen efter fik jeg en sød besked fra forældrene om, at det virkelig havde været en stor oplevelse for deres søn. 

Børn lærer hurtigt og har ofte imponerende styr på de allernyeste hits! 

Dj til fest

Jeg har i mange år spillet op til dans, når middagen var ovre. 

Her spiller jeg til firmafest for det danske firma Beckhoff i Kolding. Jeg har altid gået meget op i, at lys og lyd var det bedste, man kunne få, og har optrådt til både små og store selskaber.